Projektet omfatter en renovering af et ældre typehus fra start 90. De tidstypiske 45 grader vinkler rettes ud og planløsningen optimeres. Facaden mod haven åbnes op med en stor foldedør så overgangen mellem inde og ude bliver mere flydende.
Huset er beliggende i et gammelt sommerhusområde nær stranden og er fyldt med gamle store grantræer. En stor del af huset beklædes med trælister for at give mere varme til de omkringliggende uderum. Derudover skiftes tag til et mere enkelt ståltag med stående fals. Alt i alt en funktionel og elegant opgradering af det klassiske 90’er typehus.